Uffe Vermundsson

Spilleperiode: 21. juni - 14. juli 2019

Forfattere:
Anne-Marie Jørgensen & Ole Zester

Instruktør:
Bo Skødebjerg

Resume:

Den saksiske dronning og hendes nærmest uovervindelige søn truer den danske kong Vermunds rige efter mange år med fred.

Vermund er syg og ved at blive gammel. Hans eneste søn Uffe bliver opfattet som ansvarsløs, især af sin far, men Vermund beslutter alligevel at give Uffe en chance for at vise sit værd på en rejse til saksernes land.

Sammen med sine kampklare barndomsvenner, tre handlekraftige vølver og en noget uheldig tyv, kommer Uffe ud for voldsomme oplevelser, inden han kan vende hjem og tage kampen op mod sakserne.

Stykket er bygget på sagnet om Uffe hin Spage, hvor den blinde kong Vermunds sløve søn ved Ejderens bred og med god hjælp fra det magiske sværd Skræp bekæmper den saksiske prins og hans kæmpe.