Hvordan bliver man viking?
Hvordan bliver man viking?
Det spørgsmål hører vi ofte.
Svaret er: Der stilles ikke krav til, hvilke talenter folk har. Det er nok at have interesse og lyst til at være med i det fællesskab, der er i forbindelse med at lave en teaterforestilling.
Dét at deltage i Vikingespillene i Frederikssund er noget ganske særligt. Det er for mange en livsstil, for andre blot en sommeraktivitet. Men inden man ser sig om, kan man nemt blive grebet af Vikingespillets ånd - om man så kan sige - og så er man viking hele året. Der er nemlig også uden for selve prøve- og spillesæsonen (maj-juni-juli) en del aktiviteter blandt vikingerne.
Talerolle
Har man ambitioner om at få talerolle i Vikingespillet skal man tilmelde sig audition i november. Sæsonen for rollehavende starter i januar.
Dato for audition 2025: søndag den 24. november 2024. Læs mere om årets audition her og tilmelding er lukket.
Aktør
Har man lyst til at deltage som statist/aktør, kan man rette henvendelse til medlem@vikingespil.dk. Sæsonen starter i maj-juni.
Fægter
Har man planer om at blive fægter, skal man være opmærksom på, at der er træning hele året, som udgangspunkt en gang om ugen.
Sætter du X ved Fægter på tilmeldingsblanketten, vil du blive kontaktet af en af vores fægtetrænere for nærmere info og aftale.
Deltagelse på andre områder
Har man blot lyst til at deltage i Vikingespillene uden at skulle på scenen, er der mange forskellige spændende jobs bag scenen - f.eks. på systuen, i vores kiosker, som guide, i vagtordningen etc.
Ring 42 96 95 96 eller kontakt medlem@vikingespil.dk. Sæsonstart er individuel.