Foreningen
Historien om vores forening
Historien bag I 1951 blev Frederikssund Initiativråd dannet for at markedsføre Frederikssund. Folkene bag Initiativrådet planlagde en byfest i 1952 og foreslog, at alle mænd i byen lod skægget stå. Byfesten blev en kæmpemæssig succes med en omsætning på omkring een million kr., og Frederikssund kom på landkortet som aldrig før. Det var derfor naturligt, at Initiativrådet valgte at fortsætte i 1953 med et ’rigtigt’ teaterstykke – et ’vikingespil’. Forestillingen blev atter en succes, og lige siden er der hvert år opført Vikingespil i Frederikssund. Initiativrådet, der har afholdt vikingespil siden 1952, var selvsupplerende. I 2005 blev det tidligere Initiativråd (via vedtægtsændringer) forandret til en forening og hedder nu Frederikssund Vikingespil.
Det blev ved ekstraordinær generalforsamling d. 5. januar 2012 vedtaget, at man skal være medlem af foreningen for at kunne deltage i Vikingespillet og de aktiviteter, der er forbundet hermed.