Ravn Dronningesøn

Spilleperiode: 20. juni - 13. juli 2014

Forfattere:
Rebecca Wittenburg og Ida Bjørlig

Instruktør:
Torben Sekov

Resume:
Ravn er den eneste søn af Danmarks dronning, og dermed er hans fremtid besluttet: når dronningen dør, skal Ravn være konge. Desværre er han ikke så interesseret i at styre et land. Han vil langt hellere bruge sin tid på den lokale kro, hvor der er fri adgang til god mjød og henførte kvinder.

Dronningen selv frygter for Danmarks fremtid, for hvordan skal det ikke gå, når hendes fordrukne søn engang skal sidde på tronen?

Samtidig lægger jomsvikingernes høvding, Steinthor, skumle planer med den norske kongesøn Øystein Brodermorder og hans frille, vølven Dagmar.

I et overfald lykkes det jomsvikingerne at dræbe dronningen – kun Ravn slipper levende væk! Og Øystein Brodermorder kroner sig selv til konge af Danmark.

Nu er det op til Ravn og den tidligere jomsviking Odd at generobre Danmark, med hjælp fra den svenske kongedatter Brynhild og hendes krigerkvinder.