Leif den Lykkelige

Forfatter:
Skrevet af Søren Steen, bearbejdet af Nina Bassett

Instruktør:
Per Sohl

Resume:
Årets vikingespil foregår på Grønland omkring år 1000.  

Vikingernes verden er under forandring, grænserne udvides i alle retninger både fysisk og åndeligt. Kristendommen er ved at gøre sit indtog, og følgerne er til tider voldsomme.  

Grønland er den yderste grænse mod vest. Her har Erik den Røde bosat sig efter at være blevet udvist først fra Norge, siden fra Island, fordi hans æresbegreber og hidsige temperament har ført til drab og konflikt.  

Grønland er hans nye verden; nordboere og inuitter lever side om side i nogenlunde harmoni, mens den nye religion sætter sit præg.   I Eriks egen familie optræder disse sammensætninger og modsætninger. De unger hjerter søger på tværs af kulturer, og Erik holder fast i de gamle guder, selvom hans hustru og børn er kristne.     Leif er en ung mand, som drømmer om at opdage en ny verden med sin kærlighed Ivalo, men hans far, Erik den Røde, har for længe siden bestemt, at Leif skulle følge i hans fodspor som høvding på Bratthalied.  

Alligevel kommer hans rejselyst ikke fra fremmede. Erik den Røde gik i landflygtighed to gange på grund af sin store frihedstrang og sit hede temperament.   Erik er langtfra glad for børn med selvstændige planer, og han styrer både folk, fæ samt sin familie med et kærligt jerngreb.  

For Erik den Rødes ærkefjende, Steinthor Brede, går det skidt. Hans vinterforråd er ødelagt, og sulten truer hans hjemegn, Bredefjord. På vej hjem fra et togt til Norge forliser Eriks datter, Thurid, ved Bredefjord. Steinthor Brede udklækker en skummel plan!   En kidnapning, et tyveri, et hemmeligt kærlighedsforhold og et drømmesyn. Konfrontationen er uundgåelig mellem ærkefjenderne Erik den Røde og Steinthor Brede og mellem fader og søn!