Kæmpen Starked

Spilleperiode: 26. juni - 12. juli 2009 + sankthansaften

Forfatter:
Per Buckhøj

Instruktør:
Pierre Miehe-Renard

Resume:
Alle religioner har deres myter og historier, som fortæller, hvad den pågældende tro indeholder. I kristendommen er den barmhjertige samaritan en nøgleperson, humanisten. I den nordiske mytologi er der en parallel, nemlig historien om Stærkodder eller Starkad, som han også bliver kaldt. Starkad, var en nordisk sagnhelt med en ufattelig styrke og en temmelig underfundig retskaffenhed. Han boede efter sigende et sted i Uppsala og havde danske aner, og som en anden Holger Danske kom han til hjælp, når danerne var i nød!

Forestillingen indledes med prægtigt lurspil! Det gør vikingespillene i Frederikssund altid, og sådan skal det være, selvom "lurblæseri" hører til i bronzealderen!

Men så sker der noget, lurblæserne bliver afbrudt af....nej det vil jeg ikke fortælle, det skal være en overraskelse.....men jeg kan da fortælle, at selve Saxo Grammaticus, som i sin tid nedskrev myten i Gesta Danorum, er med til at binde historien sammen: Kong Frode, enlig far til Helga og Ingjald, vender hjem sammen med sin ven og våbenfælle Starkad efter et opgør mod den onde Kong Sverting af Sachsen. Frode er blevet spået en snarlig død af Vølven Skuld, og Starkad lover, at hvis spådommen går i opfyldelse, vil han tage sig af Kong Frodes to børn Helga og Ingjald og sørge for, at de bliver godt uddannet og opdraget som sig hør og bør.......

Vølvens spådom viser sig at være sand. Starkad får rollen som fosterfader, men det med børneopdragelse er ikke lige hans stærke side. Han er mere optaget af diverse eskapader rundt omkring i Norden, hvor han slås på livet løs for Danmark. Kong Frodes søn Ingjald bliver konge, desværre en meget lad og luksuriøs konge, som holder mere af fester og jagter end af at styre landet, og til Starkads store fortrydelse glemmer Ingjald at hævne den 'nidding' (usling), som myrdede faderen Kong Frode. Ingjald får dog uventet hjælp til at ta´ sig sammen, da hans barndomsven Helge, kongesøn af Norge, dukker op. Helge og Ingjalds lillesøster Helga 'punker' Ingjald, og får ham overtalt til hævn. Helge og Ingjald drager af sted, og Helga beder Helge passe på Ingjald og måske i særdeleshed sig selv.

Ingjald og Helge 'hjemtager' hævnen. Gerningsmandens kongsgård brændes ned. Den eneste der undgår flammerne er Yrsa, datter af niddingen. Hendes mor er gået i forbøn, og Ingjald har lovet at tage sig af Yrsa. Og det gør han så ved at bringe hende med tilbage til sin Kongsgård i Danmark - for straks efter at gifte sig med hende! Det viser sig, at Yrsa er en klog og stærk kvinde, en datidens feminist, og hun får i den grad hurtigt sat styr på sin mand! Helga, Ingjalds lillesøster, er en ombejlet pige. Guldsmeden Gerd, som hun er opvokset med, er besat af hende og prøver på at få et giftermål i stand. Helga finder Gerd frastødende og vil ikke have noget med ham at gøre, men der er også en jarlesøn ved navn Angantyr, som gør sine hoser grønne. Han har oveni købet 8 kæmpesøstre med til at assistere sig. Angantyr opnår heller ikke noget hos Helga, og bliver så rasende, at han 'besværger', at enhver der bejler til Helgas hånd, skal kæmpe mod ham selv og hans otte søstre. Helga fortæller Starkad, der netop er kommet hjem efter endnu et togt, om besværgelsen, og det får den gamle Kæmpe helt op på mærkerne og til at drage på 'tyrejagt'.

Starkad vender tilbage til Kong Ingjalds Kongsgård efter opgøret med Angantyr og hans otte søstre. Nu skal der gøres rent bord med Ingjalds måde at styre danerriget på og ikke mindst med Ingjalds hustru Yrsa, der som bekendt er ud af den æt, som stod bag drabet på Ingjalds far, Kong Frode!

Forestillingen slutter med at.....nej, det vil jeg heller ikke røbe, men så meget kan jeg sige, at det er Saxo Grammaticus, der får det sidste ord!