Bopladsen og Runestenen

Bopladsen

Det er ikke uden grund, at Frederikssund er stolt af sit navn: Vikingebyen. I 70 år har aktive borgere opført vikingespil hver sommer, og dette har gjort byen og vikingemyterne kendt over store dele af verden.

Frederikssunds vikinger har optrådt for et internationalt publikum, ligesom de har været indbudt til at gæsteoptræde i f.eks. Island, Japan, Spanien, Skotland, England, Argentina, Syrien, Ungarn og Polen med særligt tilrettelagte vikingespil.

I 1993 voksede ideen om at udvide vikingeaktiviteterne med en historisk korrekt rekonstrueret boplads, som kunne give publikum en mulighed for at opleve, hvorledes vikingerne levede og arbejdede.

Det var naturligt at søge vikingebopladsen placeret på Kalvøen, lige ved siden af vikingescenen og på bredden af Roskilde Fjord, langs med hvilken udgravninger har vist, at virkelighedens vikinger faktisk levede.

Derfor dannedes pr. 1. januar 1994 den selvejende institution Frederikssund Vikingeboplads, som i samarbejde med Frederikssund kommune, Frederiksborg Amt, Kulturby , Arbejdsmarkedsstyrelsen, Undervisningsministeriet, Friluftsrådet og et antal private fonde påbegyndte opførelsen af en klynge grubehuse, en plankevej og en anløbsbro, som tjener som landingsplads for vikingeskibe i sejlads på Roskilde Fjord.

Frederikssund Vikingeboplads er et Frilandsmuseum, hvortil der normalt ikke opkræves entre af de besøgende.

Til gengæld er der heller ikke ansat permanente omvisere eller kustoder.

Hele anlægget stilles under publikums beskyttelse, og vi beder om, at man behandler bopladsen forsigtigt og nænsomt.

Vikingebopladsens Grubehuse

På vikingebopladsen er opført fem grubehuse, d.v.s. små halvt nedgravede huse, der har fungeret som værksteder og i visse tilfælde også som midlertidig bolig.

Fælles for alle grubehusene er det forsænkede gulvniveau (gruben) og det, at taget har været båret af to kraftige stolper, der har været anbragt over for hinanden i kanten af gruben.

Når arkæologerne finder sporene efter grubehuse i dag, ja så er det som oftest kun den nedgravede grube og sporene efter to kraftige tagbærende stolper, der er tilbage. I heldige tilfælde kan man dog også finde spor, der viser, hvorledes væggene har været konstrueret, f.eks. af planker eller pileflet med lerklining.

Overbygningen derimod kender vi intet til, og der er her, arkitekter med speciale i rekonstruktion af oldtidsbygninger kommer ind i billedet. For rekonstruktionstegningerne til vikingebopladsens huse har arkitekt Holger Schmidt fungeret som konsulent. Det vi har forsøgt at vise med de fem grubehuse, er de variationer, der findes i husenes grundplan, der kan være rund, oval eller firkantet.

Ved praktiske forsøg vil tiden vise, om nogen af de rekonstruerede huse viser sig at have uhensigtsmæssige konstruktionstræk, og de erfaringer vi gør os på dette punkt vil være værdifulde, når næste generation af grubehuse skal opføres.

Grubehusene

Grubehus 1

Grubehus 1 har sit udgangspunkt i hustomt fra sen vikingetid, der er udgravet I 1986 ved Tvedmosegård på Stevns. Huset er nedgravet 1 m. Væggene består af meget brede bulplanker af 4 cm tykkelse. Alt tømmer er udflækket og tilhugget egetømmer og den grove konstruktion Er på indersiden delvis dækket af ler. I Husets nordvesthjørne er der opbygget en 60 x 80 cm stor røgovn med en lerkappe.
Grubehus 2

Grubehus 2 har sit udgangspunkt i et hus fra tidligere vikingetid, der er udgravet I 1994 på Vestby Mark ved Selsø. Huset er nedgravet 50 cm. Væggene består af et spinkelt fletværk. Udvendigt beskyttes væggene af opstablet Græstørv og den fra gruben opgravede jord.
Grubehus 3

Grubehus 3 har sit udgangspunkt i hustomt, vistnok fra tidlig vikingetid, der er udgravet I 1995 på Vestby Mark ved Selsø. Huset har oval form, måler 270 x 310 cm. Taget er båret af en rygås og 2 suler med et rundt tværsnit placeret frit inde i bygningen. I væggens vestlige punkt er opstillet en ekstra stolpe (sule). Ved denne stolte er opsat en revledør.
Grubehus 4

Grubehus 4 har sit udgangspunkt i hustomt udgravet på Vestby Mark ved Selsø. Væggene består af et spinkelt fletværk, som er lerklinet. Ved den østre sule er opsat en 3 x 80 x 115 cm stor revledør. Huset er stråtækt og med tang på rygåsen.
Grubehus 5

Grubehus 5 har sit udgangspunkt i hustomt fra sen vikingetid, der er udgravet på Vestby Mark ved Selsø. Væggene består af lerklinet fletværk. Huset er ca. 12 m2. På østsiden er en smal dør tæt ved hushjørnet, og nedgangens sider er forstærket med fletværk. I husets sydøsthjørne et et ildsted i form af en røgovn

Information om Bopladsen og leje af Langhuset: tlf. 42 49 45 51.
Bemærk, at Langhuset er lukket i perioden 1. oktober til 31. marts.
E-mail: info@vikingebopladsen.dk

Langhuset

Hvor grubehusene repræsenterer værkstedshytter og midlertidige boliger, så er langhuset Vikingernes permanente bolig. Langhusene kan være indrettet på forskellig vis, alt efter hvilket formål de skulle tjene.

Det almindelige langhus på bopladser var ofte delt op i en staldende og en beboelsesende, hvorimod de finere langhuse eller 'Hallerne' havde et meget stort midterrum 'Hallen', som anvendtes til sammenkomster af forskellig art. Ofte var der ud over hallen, som lå midt i huset, et rum i hver gavlende, disse rum kunne have forskellige funktioner.

Grundplanen til det langhus, som danner forlægget for langhuset på vikingebopladsen, blev afdækket ved en arkæologisk udgravning i 1995 på en mark lige syd for Gershøj Kirke i Hornsherred. Dette hus var ca. 25 m langt, men af praktiske hensyn er rekonstruktionen forkortet med nogle meter. Langhusene kunne enten have trævægge bygget i bulkonstruktion eller som lodrette planker, eller lerklinede vægge med risflet.

På vikingebopladsen har vi af økonomiske årsager valgt de lerklinede vægge. Taget kunne være af strå eller spån, og her har vi valgt at lægge strå.

Man skal især bemærke, at langhusets form er karakteriseret af de krumme langvægge. Dette konstruktionstræk optræder for første gang i germansk jernalder og bliver almindeligt i vikingetiden. De kendteste huse af denne type finder vi i vikingeborgene Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg, men overalt i landet er der fundet huse af samme type på vikingetidens bopladser.

De største huse, som antagelig ejedes af høvdinge og småkonger, kunne måle op til ca. 50 m i længden og 11 m i bredden, altså dobbelt så stort som langhuset på vikingebopladsen.

Haller af disse dimensioner er udgravet ved Gl. Lejre ved Roskilde.