Bopladsåbning og Vikingemarked
Lørdag den 27. april 2024
kl. 11.00 – 16.00
Frederikssund Vikingerne byder foråret og en ny sæson velkommen med en dag, hvor der inviteres til hygge og aktiviteter for hele familien. Vikingerne har sørget for både leg og læring for børn, voksne og barnlige vikingesjæle.
Bopladsen summer af liv.
Man kan male sit eget vikingeskjold, ride en tur på islandske heste, se fægterne kæmpe, og man kan dyste i sjove lege og konkurrencer, som vikingerne gjorde det for 1000 år siden. Man kan også prøve kræfter med bueskydning, og der vil blive lejlighed til at puste ud og lytte til en god vikingehistorie. Vi har nemlig inviteret den gakkede historiefortæller, Mikkel Langbue til Familiedagen. Med sine medrivende historier og sjove facon kan Mikkel få folk i alle aldre til at mærke glæden ved en god gammeldags historie, som de er blevet fortalt i mange århundrede år. Vi kan love en oplevelse, man aldrig glemmer!
I vikingernes markedstelte kan man købe vikingesmykker, lædervarer og andet kunsthåndværk efter vikingetidens forbillede, og bliver man sulten eller tørstig, kan man købe en pølse og slukke tørsten i mjød, øl, vand og kaffe.
Dagens program:
11.00 Markedet åbner
11.15 Skjoldmaling, bueskydning og vikingelege
11.30 Hamrende gale historier ved Langhuset
12.00 Trækture på Vikingespillets heste (pause kl. 12.50)
12.30 Emblas Sang ved Langhuset.
13.00 Fægteshow ved Langhuset
13.30 Hamrende gale historier ved Langhuset
14.00 Trækture på Vikingespillets heste (slutter kl. 15)
14.00 Emblas Sang ved Langhuset.
16.00 Familiedagen og markedspladsen lukker
Ret til ændring forbeholdes.
Der er fri entre og gratis parkering.