Lodbrogs Sønner

23.06.23 - 16.07.23

Lørdag den 10. december 2022 kl. 12.30 – 17.00 

Vikingepladsen, Kalvøvej 26, Frederikssund

39735 590 450 0 0 0 0 stor

Program for dagen 

12:30 Markedet åbner
12:30 - 15:00 Bueskydning (v/Runestenen)
13:00 - 14:00 *Trækture på Vikingespillets heste (v/Runestenen) * obs se nedenfor
14:20 - 15:20 *Trækture på Vikingespillets heste (v/Runestenen) * obs se nedenfor
15:30 Lysene tændes i træerne på Midgård og på pladsen
15:45 Langhuset åbnes, og der bydes på suppe og vikingesange v/Emblas sang
16:00 Solhvervstale i Langhuset v/Anne-Marie Jørgensen
17:00 Markedet lukker
 
Ret til ændring forbeholdes
Gratis adgang og parkering

 * Obs Trækture på Vikingespillets heste:
Kære Gæst
Vores heste har sko på. Det er ligesom at have skøjter på, når jorden er hård eller glat på grund af frost.
Så for din og hestenes sikkerhed er hestene blevet hjemme i dag.
Vi er meget kede af ikke at kunne trække dig. Vi giver derfor en gratis tur til Familiedagen d. 22. april 2023.
Hent poletter v/Runestenen kl. 13 og 14.30.

Når året går på hæld, og dagene atter bliver længere, fejrer vikingerne lysets komme. I vikingetiden foregik det i festligt lag hos høvdingen i langhuset med varm suppe og med masser af dejlig mjød.

I dag fejrer de moderne vikinger også lysfesten – måske er der ikke helt så megen mjød, men der er varm suppe og solhvervstale.
Allerede ved frokosttid vågner Vikingepladsen til dåd, og vikingerne inviterer til det traditionelle vintervikingemarked i hytterne bag scenen.

julemarked 2012 fra lokalavisen 1

I skumringen tændes der lys i træerne, og på denne stemningsfulde måde hilser vi de lysere tider velkommen tilbage.
Selvom det kan være en råkold fornøjelse, så er det netop en fornøjelse, for moderne vikinger er snarrådige. De ved godt, at når bare der er noget at varme sig på og lidt at guffe i sig, så skal det nok blive et tiltrængt pusterum i den stressede juletid.

vintermarked 2 web

Der vil være gløgg, kakao og varm øllikør. Pandekager, pølser og flæskestegssandwich, røget ål, stegte saltsild, brændte mandler og meget mere. Søger du en helt speciel julegave, så kig forbi og se det store udvalg af vikingesmykker, lædervarer og pileflet.

vintermarked 1 web

Vigtigst af alt, så er det herude i Vikingernes Verden, at tiden står stille, og man kan hygge sig, få en god snak, mens børnene hører historier i en af hytterne.

Velkommen til en dejlig vinterdag i Vikingernes Verden

 IMG langhuset

.

vintermarked 3

 

 

 

English French German